Vestager presser på for kapitalkrav

Vestager presser på for kapitalkrav
Foto: Scanpix
Finans Af Uffe Hansen
1. maj 2012
Økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, skærper forsøget på at nå i mål med EU's kapitalkravsplaner under det danske EU-formandskab. 

I morgen mødes EU's økonomi- og finansministre derfor ved et ekstraordinært Ecofin-møde. Kapitalkravene skal sikre sundere pengeinstitutter efter finanskrisen.

"Jeg håber, at vi kan opnå enighed om nye EU-regler om kapitalkrav til bankerne. Det er en meget vigtig lærdom fra krisen. Jeg oplever stor vilje til kompromis, men landene har meget forskellige holdninger,” lyder meldingen fra ministeren i en pressemeddelelse før, det går løs. 

En topprioritet

Nye spilleregler for finanssektoren har været et af det danske EU-formandskabs topprioriteter. Men det er meget komplicerede forhandlinger, som mange parter har interesser i at få indflydelse på. De globale standarder, kaldet Basel III, til lovgivning i EU.

Grundlæggende skal reglerne skærpe kravene til bankernes muskler, så de ikke igen bliver sårbare og kræver statsstøtte for at undgå kollaps. Dertil skal man også blive enige om sanktionsmuligheder, hvis det alligevel går galt.

Undgå nye brande i Europa

Det ekstraordinære ecofin-møde bliver også en opfølgning på G20-mødet og IMF's årsmøde for to uger siden. Dengang blev partene enige om at øge IMF's ressourcer med over 430 mia. dollar.

"Vi har nu – både i Europa og på globalt plan i IMF – bygget en brandmur, der kan være med til at forhindre, at den finansielle krise breder sig. Men det vigtigste er, at vi alle arbejder videre på at sikre en sundere økonomisk politik, som forhindrer, at der fremover opstår en ny økonomisk brand i Europa eller verdensøkonomien," lyder det fra Margrethe Vestager.


Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.