Danske pensionskasser i stor fusion

Danske pensionskasser i stor fusion
AP Pension og FSP ønsker nu at slå sig sammen til én pensionskasse.
Foto: Scanpix
Finans Af Nicolaj Vorre
9. mar. 2012
AP Pension og Finanssektorens Pensionskasse (FSP) ønsker nu at slå pjalterne sammen og blive til én samlet pensionsenhed under navnet AP Pension.

Aftalen er dog betinget af, at FSP's medlemmer godkender fusionen på den kommende generalforsamling.

Det skriver Jyllands-Posten.

"Vi ser en pensionssekstor, hvor de øgede kapitalkrav, den hårde konkurrence og krav om nyudvikling af produkter giver flere og flere fordele ved at gå sammen. Det har vi erkendt, og derfor besluttede bestyrelsen sidste år at afsøge markedet efter en partner," siger adm. direktør i FSP Steen Jørgensen.

En gevinst for medlemmerne

Og fusionen ser ud til at kunne give en solid gevinst for FSP's 17.000 medlemmer.

De gennemsnitslige omkostninger pr. medlem halveres, hvilket på få år ventes at give et to- eller trecifret millionbeløb i merafkast på pensionerne.

Og det er godt nyt for FSP, som flere gange er blevet kritiseret for at have de højeste omkostninger pr. kunde blandt pensionskasserne med 2822 kr.

Hvis fusionen går igennem, betyder det, at alle medarbejdere forenes i ét hus, som bliver en koncern med en formue på 77 mia. kr., 110.000 kunder og 245 ansatte. Efter et år forventes det så, at medarbejdertallet nedbringes.

Håber på flere fusioner

Og pensionskassernes fusioner behøver ikke at stoppe her, mener AP Pensions adm. direktør, Søren Dal Thomsen, som gerne ser flere parter gå med i aftalen.

"Vi håber, at andre vil se fordelen ved dette. Gevinsten er ikke bare åbenlys for FSP, men også for AP Pension, som får flere kunder og mere konkurrencekraft. I løbet af få år vil vi kunne reducere omkostningerne for vores nuværende kunder med 10 pct. Og bliver vi flere, kan gevinsten blive endnu større," siger AP-direktøren.

Han lægger stor vægt på, at det er en ligevægtig fusion, selvom AP Pension er langt større end FSP.

Læs alle finansnyheder her

Læs mere på finans.borsen.dk
DELTAG I DEBATTEN
Felter markeret med * skal udfyldes Retningslinier for debat

NYHEDSBREV FRA BØRSEN FINANS

Børsen Finans udsender to daglige nyhedsbreve morgen og eftermiddag.
Tilmeld dig her.