Amagerbanken – travlhed ved håndvasken

Én ting, kan de blive enige om. Det er gået helt galt i Amagerbanken. Men når det gælder placeringen af ansvaret for krakket i en af landets største banker, så vasker alle deres hænder - grundigt.

Flest fingre peger på den tidligere ledelse af Amagerbanken, bestyrelsesformand N.E. Nielsen og direktør Jørgen Brændstrup, der da heller ikke fralægger sig medansvaret for at have taget for mange ejendomsengagementer på bøgerne.

De påpeger bare, at bankens problemer overvejende skyldes finanskrisen og nedturen på ejendomsmarkedet. Faktorer, som de ikke var herrer over.

Til gengæld mener N.E. Nielsen, at pilen peger på hans efterfølger på formandsposten, advokat Niels Heering, og den nye direktør Steen Hove, når analytikere, professorer, bankkunder og politikere i dag forsøger at forstå, hvordan yderligere nedskrivninger på over 3 mia. kr. kan dukke ud af den blå luft.

Bred undren

Det er ikke mange måneder siden, at Finansiel Stabilitet – statens svar på ISS i den finansielle sektor – afleverede et krav til Amagerbanken om at stille med 750 mio. kr., hvis banken fortsat ønskede at nyde godt af den livsvigtige statsgaranti.

Hvor kom det tal fra, spørger eksperterne.

Har Finansiel Stabilitet vurderet, at 750 mio. kr. ville være nok til at sikre Amagerbanken i en længere periode?

Ifølge formand for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, er man kommet frem til tallet, da det ville betyde en overdækning på 50 pct. i forhold til det solvensbehov, som Amagerbanken og Finanstilsynet – efter lang tids tovtrækkeri - var nået til enighed om.

Men at aktionærer og kreditorer få måneder senere kan se Amagerbankens endeligt blive beseglet med en konkursbegæring får professor i selskabsret Caspar Rose, Handelshøjskolen i København op af stolen.

Hvorfor gav man en statsgaranti på et - set i bakspejlet - så tyndt grundlag?

"Der må være gået noget grueligt galt, hvor den nye ledelse har haft magten. Jeg ved ikke hvad. Men når man går ind og overtager en ledelsesopgave, skal man undersøge, om der er nogle lig i lasten. Jeg mener, den nye ledelse har fejlet eklatant," siger Caspar Rose til Ritzau.

Minister frikender tilsyn

Peger pilen så på Finanstilsynet?

Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har pure frikendt tilsynet, der hører under hans ministerium. De har gjort opmærksom på, at banken kørte med en risikabel strategi, og derfra var det op til investorerne at vurdere, om de ville lægge deres penge på Amager, siger ministeren.

Nu overvejer politikerne så, om man skal trække Finanstilsynet ind under Nationalbanken, som især nationalbankdirektør Nils Bernstein er fortaler for.

Tilsynets direktør Ulrik Nødgaard er heller ikke afvisende. Men eventuelle planer om en sammenlægning har ifølge ham intet med den nuværende situation i Amagerbanken at gøre.

I denne sag er Ulrik Nødgaards hænder lige så rene som hos alle de andre implicerede aktører.

Før og efter emissionen

Eksperterne er ikke i tvivl. Ansvaret for de himmelråbende dårlige udlånsbøger skal placeres hos den tidligere ledelse i Amagerbanken.

N.E. Nielsen kørte som formand parløb med den mangeårige bankdirektør Knud Christensen, som døde i oktober 2008 – blot en uge før bolden begyndte at rulle i Amagerbanken. De er ansvarlige.

Jørgen Brændstrup overtog depechen fra Knud Christensen. Han havde indtil da fungeret som erhvervschef i banken og havde via sit netværk i developer-branchen været med til at tage mange ejendomsprojekter på bøgerne. Han er ansvarlig.

Blåstempling

Men hvad er der sket i efteråret, hvor den nye bestyrelse i løbet af få uger kunne fremtrylle et behov for yderligere nedskrivninger på godt 3 mia. kr., selvom Amagerbanken fik 150 mio. kr. ekstra i kassen ved den seneste aktieemission?

"Staten går ind og siger, at hvis banken skaffer de penge, er alting i orden. Det ligner en blåstempling, men man stiller en garanti, som nu fører til store tab for både aktionærer og stat," siger Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School (CBS).

Det spørgsmål vil flagre i luften, indtil Finanstilsynet har afleveret sin redegørelse for forløbet til Folketinget eller retten har taget stilling til en eventuel erstatningssag mod den tidligere ledelse.

Ree raser

Storinvestoren Karsten Ree er ikke bare skuffet. Han er vred. 800 mio. kr. er tabt på det bankeventyr, der startede for mindre end to år siden.

For ham er der kun to skurke i det her: Nielsen og Brændstrup. De selv samme mænd, der overtalte ham til endnu et af sine fejlslagne investeringstogter, som har været Ree's varemærke, siden han i 2008 solgte sit livsværk Den Blå Avis til Ebay for godt 2 mia. kr.

Siden har han tabt en del af sin formue på redningsaktioner hos den danske computerproducent Zepto, der nu er gået konkurs, og kriseramte Cimber Sterling.

Den nye ledelse, der er gået hårdt til nedskrivningerne siden indsættelsen i november, kan ikke klandres, mener rigmanden.

"Det er svært, når de (Nielsen og Brændstrup, red.) gemmer tingene så godt af vejen og forsætligt har skjult dårligdommene. Det er små lunser af dårligdomme, der er kommet på bordet hele tiden," siger Karsten Ree til TV2 News.

Kongen har abdiceret

Aben skal placeres, men det bliver svært.

Tilbage sidder en bankbestyrelse, der i stedet for at genrejse en bank skal afvikle en bank.

Tilbage sidder en række store, udenlandske investorer, der skal beslutte, om de fortsat har tillid til den danske banksektor.

Tilbage sidder en forhenværende bankdirektør med et gyldent håndtryk på 20 mio. kr. og kan se sig selv på forsiden af Ekstra Bladet. Der vil man helst ikke være.

Tilbage sidder N.E. Nielsen med ridser i lakken. Kritikken har fulgt ham i flere år. Lidt for mange formandskasketter i lidt for mange kriseramte selskaber. Jobbet som partner i advokatfirmaet Bech Bruun er røget i svinget. "Bestyrelseskongen" har abdiceret.

Og tilbage sidder de mange små investorer, der to gange har kastet deres sparepenge efter nye aktier i Amagerbanken i håbet om, at deres bank ville overleve og aktierne blive ved med at være noget værd. Sådan gik det ikke.