Aktionærer: Kulegrav Amagerbankens krak

Hvad vidste Finanstilsynet, da man for anden gang bad aktionærerne om frisk kapital til Amagerbanken? Og hvornår fik Finansiel Stabilitet hvilke oplysninger om bankens tilstand?

Spørgsmålene er mange til Amagerbankens endeligt fra Dansk Aktionærforening, der først og fremmest efterlyser en kulegravning af hele forløbet op til krakket - ikke mindst for at få en klaring på, om investorerne blev præsenteret for et retvisende prospekt, da de i 2010 igen måtte til lommerne.

"Det har uden tvivl været et valg mellem pest eller kolera på det tidspunkt. Men mange aktionærer bakkede op og var med til at sikre bankens fortsættelse. Men lige nu har vi en fornemmelse af, at aktionærerne kun havde en brik i puslespillet, mens andre, herunder Finanstilsynet, havde de 99 øvrige. Det skal vi nu have klaring på," siger aktionærforeningens direktør Charlotte Lindholm.

Aktiekapitalen på over 1 mia. kr. er nu tabt.

Hvad er der sket?

Også Finansiel Stabilitet, der fik to mand i bestyrelsen i efteråret, bliver nødt til at forklare endnu mere, mener hun.

Hun forstår ikke, hvad der kan være sket i banken i løbet af tre måneder, der udløser de massive nedskrivninger på over 3,1 mia. kr. Fik investorerne alle oplysninger om den risiko, før de skød flere penge i banken?

Lige nu er der flere spørgsmål end svar, og derfor er det for tidligt at konkludere, at retssagerne vil regne ned over banken fra utilfredse aktionærer, mener hun.

Men det ville være oplagt at få rejst en sag om prospektet, der vil gøre det muligt at få afklaret, om investorerne fik de oplysninger, de havde krav, før de investerede yderligere i banken.

"Det har været vanskeligt at gennemskue den julegave - der altså i stedet viste sig at være en tikkende bombe," konstaterer hun.